Back مجالس رومانية Arabic Komisia Azerbaijani Комиция Bulgarian Comicis romans Catalan Římská shromáždění Czech Roman assemblies English Romiaj Asembleoj Esperanto Asambleas romanas Spanish Comitia Finnish Assemblées romaines French
De romerske folkeforsamlinger (latin: comitia; sg. comitium) var institutioner i antikkens Rom, der (i hvert fald i teorien) fungerede som maskineriet i den romerske lovgivende magt og dermed vedtog al lovgivning. Ligeledes beskæftigede forsamlingerne med retslige anliggender og fungerede således også som den juridiske og dømmende magt.
Da forsamlingerne opererede på basis af direkte demokrati, ville almindelige borgere – og ikke valgte repræsentanter – afgive alle stemmer. Forsamlingerne var underlagt stærke kontrolforanstaltninger fra den udøvende magt (højtrangerede romerske magistrater såsom konsuler og praetorer) og det romerske Senat. Love blev vedtaget – og magistrater valgt – af kurierne (i Kurie-forsamlingen), triberne (i Tribus-forsamlingen) og centurierne (i Centurie-forsamlingen).
Da byen Rom blev grundlagt (traditionelt dateret til 753 f.Kr.), blev både et Senat og én forsamling (Kurie-forsamlingen) dannet. Kurie-forsamlingen var den vigtigste lovgivende forsamling under det Romerske Kongerige. Mens dens primære formål var at vælge nye konger, havde den også rudimentære lovgivningsmæssige beføjelser. Kort efter grundlæggelsen af den Romerske Republik (traditionelt dateret til 509 f.Kr.) skiftede den primære lovgivende myndighed til to nye forsamlinger: Tribus-forsamlingen ("Borgernes Forsamling") og Centurie-forsamlingen.
Under det Romerske Kejserrige blev de beføjelser, som forsamlingerne tidligere havde haft, overført til Senatet. Mens forsamlingerne med tiden mistede enhver antydning af politisk magt, fortsatte de romerske borgere med at samles i dem af organisatoriske årsager. I sidste ende blev forsamlingerne dog opgivet.
Teknisk set skelner man mellem Plebejerforsamlingen (latin: Concilium Plebis) og de tre andre forsamlinger (Kurie, Centurie og Tribus). Førstnævnte var et concilium (dansk: "Råd"), for en bestemt klasse af borgere (kun for plebejere). De tre sidstnævnte var comitia (dansk: "forsamlingsplads"), hvor alle borgere var repræsenteret. Plebejerforsamlingen havde dog i praksis lignende formål, som de tre andre forsamlinger: her blev der også vedtaget love (kaldet plebiscites) og valgte forskellige embedsmænd (plebejertribuner og plebejiske ædiler).